Spaghetti vongole

Spaghetti vongole

til 2 personer

Ingredienser

  • 1 net eller 2 store håndfulde - hjertemuslinger
  • 2 handfulde - bredbladet persille
  • 1 stk. - rød chili
  • 2 fed - hvidløg
  • 1 skallen fra en - en halv øko citron
  • 1 glas - tør hvidvin
  • 300 gram - spaghetti

Sådan gør du

Rens muslingerne grundigt under rindende vand. Kontroller her for åbne muslinger. Åbne muslinger skal som udgangspunkt kasseres, medmindre de lukker sig, når du slår dem imod køkkenvasken.

Snit persille, chili, citronskal og hvidløg fint. Bring en stor gryde med rigeligt vand i kog og tilsæt salt. Pastaen koges til den er al dente.

Imens pastaen koger, svitses hvidløget i en stor pande i varm olivenolie. Tilsæt herefter de rensede muslinger, persille og chili. Rør grundigt rundt og tilsæt derefter hvidvinen og put låg på. Lad det simre og dampe i et par minutter eller til alle muslingerne har åbnet sig. (Pas dog på med at give dem for længe. Muslingerne kan blive gummi-agtige, hvis de får for længe). Hvis der er muslinger, der ikke har åbnet sig i varmen, skal disse kasseres. 

Bland spaghettien med muslingerne og den lækre suppe af hvidvin og safterne fra muslingerne. Smag til med salt og peber.

Server med en lækker olivenolie og lidt ekstra persille

Tilbage til opskrifter