Cremet butternut squash suppe

Cremet butternut squash suppe

til 1 person

Ingredienser

  • 1 stk. - butternut squash
  • 1 stk. - løg
  • 1 fed - hvidløg
  • 3 stk. - gulerødder
  • 1 stk. - rød chili
  • 2 spsk - ingefær
  • 2 spsk - cayennepeber
  • 1 liter - grøntsagsbouillon
  • 2 dl. - piskefløde

Sådan gør du

Skær din butternut squash oven på langs, og fjern kernerne. Udhul derefter squashen, hak squashkødet og kom squashkødet i en skål. Vask gulerødderne, hak dem i skiver og læg også dem i skålen. Snit derefter hvidløg, løg, chili og ingefær, men bland det ikke sammen med gulerødderne og squashen. 

Find en tykbundet gryde frem og sæt den på et blus på middelhøj varme. Kom lidt olivenolie i gryden, og smid hvidløg, løg, chili og ingefær i gryden. Svits grøntsagerne og tilføj squash, gulerødder og cayennepeber når løgene er klare. Når alle grøntsagerne er svitset af, hældes der grøntsags bouillon i gryden – vandet skal kun netop dække grøntsagerne. Suppen skal nu simre i 1-2 timer på lav varme.

Når grøntsagerne er helt møre og noget af vandet er kogt væk, skal suppen blendes med en stavblender. Suppen må godt være til den tykke side.

Inden serveringen hældes der fløde i suppen, så den får den ønskede konsistens. Smag til med salt.

Tilbage til opskrifter