Kokkerier: Spaghetti alle vongole veraci

 

På min sidste tur til Italien var jeg med familien i Venedig. Her forelskede jeg mig i denne helt fantastiske pastaret med blandede muslinger og friske krydderurter. Jeg har her prøvet, at efterligne retten med friske hjertemuslinger og en masse bredbladet persille. Super enkel og lidt af en sommer-ret, der nemt kan nydes i disse regnfulde forårsdage. – Prego!

Til 2 pers.

500 gr. hjertemuslinger eller lignende

Et bundt bredbladet persille

Chili efter smag (Retten skal ikke være brændende, men jeg synes gerne, at der må være lidt bid)

3 fed hvidløg

Skal fra 1/4 øko citron

1 glas hvidvin

300 gr. kvalitetspasta

Begynd med at rense muslingerne grundigt under rindende vand. Kontroller her for muslinger, der er åbne. Åbne muslinger skal som udgangspunkt kasseres, medmindre at de lukker sig, når du slår dem imod køkkenvasken.

Snit persille, chili, citronskal og hvidløg fint. Bring en stor gryde med rigeligt vand i kog og tilsæt salt. Pastaen koges til den er al dente.

Imens at pastaen koger, svitses hvidløget i olivenolie. Brug en stor pande eller gryde. (Undgå dog, så vidt muligt, at bruge pander med teflon-belægning. Muslingeskallerne kan nemlig ridse i bunden i panden). Tilsæt herefter de rensede muslinger, persille og chili. Rør grundigt rundt og tilsæt derefter hvidvinen og put låg på. Lad det simre og dampe i et par minutter eller til at alle muslingerne har åbnet sig. (Pas dog på med at give dem for længe. Muslingerne kan blive gummi-agtige, hvis de får for længe). – OBS! Hvis der er muslinger, der ikke har åbnet sig i varmen, skal disse kasseres.

Bland den varme spaghetti med muslingerne og den lækre suppe af hvidvin og safterne fra muslingerne. Smag til med salt og peber.

Server med en lækker olivenolie, et godt brød og pynt et glas hvidvin. Pynt evt. med lidt ekstra persille.

Det er helt kriminelt at spise denne ret med reven parmesanost eller endnu værre – tomatketchup.

About these ads

2 tanker om "Kokkerier: Spaghetti alle vongole veraci"

  1. Sådan set OK. Men bruger du friske vongole (vanskeligt opdriveligt i DK, dem i glas dur ikke) skal der aldeles ikke salt og peber i! Fidusen er netop middelhavssalvandet, der flyder af muslingerne, og pepperoncini er peber. Resten er timing og håndelag. Men på med vanten, det er en skøn ret. Bravo!
    Troels Andersen, Lucas’s far.

    • Kære Troels! Godt at høre fra dig og tak for din kommentar! :-) Vi har haft held med at finde friske vongole i flere fiskeforretinger i København.
      - Vi vil være opmærksomme på dine råd vedr. krydring af retten i fremtiden og håber at du har det godt!
      Mvh. Sebastian og Chris

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s